Kære beboer,
Så er det ved at være sidste udkald 🙂

Sommerklipning af hække

Sæsonen for hækkeklipning nærmer sig med raske skridt. 

Som sædvanligt skal grundejerforeningen opfordre til, at de enkelte beboere så vidt det overhovedet er muligt selv står for hækkeklipning omkring egen parcel. På denne måde kan man også bedre selv styre hvor meget man ønsker at få klippet af…

Grundejerforeningen betaler for klipning af de resterende hække. Denne omkostning har været støt stigende i en årrække.
Hvis denne tendens fortsætter, kommer vi nok ikke udenom at skulle overveje en stigning af kontingentet. 

Hvis man af en eller anden grund ikke kan overkomme at klippe hæk ud mod de fælles arealer, skal vi denne gang anmode om enten

1) at få tilsendt en mail til nivaapark@gmail.com, eller
2) en seddel lagt i formandens postkasse (nr. 37)


senest fredag den 21. juli 2023.

Husk at skrive husnummer og begrundelse på meddelelsen.

Bemærk, at når foreningen afholder udgifterne, er det som udgangspunkt foreningen der bestemmer hvordan klipningen udføres.
Klipningen vil derfor blive foretaget med henblik på de lavest mulige omkostninger.
Det er bestyrelsens forventning at hækkeklipningen vil blive udført primo/medio august afhængig af firmaets tilgængelighed.
Med venlig hilsen

Grundejerforeningen Nivåpark